MØD SVEND ERIK KORGAARD

Lokale Svend Erik: “Vi flyttede hertil 1979 og bor stadig på samme adresse”

Portrætfoto af Svend Erik Korgaard

Hvor længe har du boet i Storvorde? Hvad bragte dig til Storvorde?

“Vi flyttede her til 1979 og bor stadig på samme adresse.”

Fortæl lidt om dig selv og din hverdag - job, interesser eller familie?

“Vi har en dejlig have hvor bruger mange timer, også stedet vi dyrker en del grøntsager der indgår i kosten. Er nok lidt arveligt belastet i og med begge vore fædre havde rigtig stor køkkenhave.”

Hvad elsker du mest ved Storvorde? Hvad holder dig her?

“Storvorde er en dejlig by hvor jeg blandt andet deltager en del i aktiviteter op vores lokale aktivitetscenter. Kort afstand til Lillevildmose er også et stort plus. Generelt en dejlig by med kort afstand til det meste. Nok også et plus at vi næsten har fået supersygehuset som nabo.”

Hvad er en ting, de færreste ved om dig?

“I garagen er der indrettet fuglerum hvor der hver vinter opdrættes Udstillingsundulater. Ud over opdræt bliver jer også inviteret rundt i Europa for at dømme deres udstillinger. Samtidig er der også indrettet et rum i enden af garagen til min drejebænk hvor jeg bruger en del timer i de kolde og mørke perioder, ud over jeg hver vinter går på husflidsskolen i Gudumholm”

Hvilken lokal person vil du gerne sige tak til?

“En ting jeg er rigtig glad for er den modtagelse man får på aktivitetscentret når man deltager i deres aktiviteter. De medarbejdere der fortjener stor ros for deres måde at modtage alle der kigger forbi. De der ikke dyrker denne mulighed ved ikke hvad de går glip af. Da man gik på arbejde var det ikke mange man kendte, men det skal jeg love for der er ændret på efter man er pensioneret det øger livskvaliteten gevaldigt. Og her spiller aktivitetscenteret en stor rolle.”