BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I By og Land vil vi meget snart komme til at mangle en kollega i stabsfunktionen Økonomi og Personale, da vores erfarne kollega igennem mange år, har valgt at gå på pension.
I Økonomi og Personale arbejder vi i 3 teams:
- Team Økonomi,
- Team Ledelse og Styring
- Team Personale og Tid
- og det er i Team Økonomi, vi søger en kollega. Enkelte opgaver vil også løses i Team Personale og Tid.
Team Økonomi arbejder i et spændende opgavefelt med mange forskellige økonomi- og regnskabsopgaver. Opgaverne løses ofte i samarbejde med afdelingerne i By og Land. Teamet behandler indkomne fakturaer fra leverandører, og foretager udbetalinger til borgere, virksomheder og udenlandske leverandører. Der sendes fakturaer til debitorer vedrørende opgaver udført af afdelingerne i By og Land, og der foretages opfølgning på restancer og afskrivninger. Team Økonomi håndterer ligeledes bankindbetalinger og foretager afstemninger af balanceposter. Herudover kan nævnes opgaver vedr. bogføring, rettelser og godkendelse af medarbejdertimer m.m. Som en del af teamet, vil dit ansvarsfelt være opgaver indenfor forvaltningens Entreprenørenhed.
Den opslåede stilling er 1 af 2 økonomistillinger, der er fysisk placeret i et attraktivt og moderne kontormiljø på den nye Materielgård på Korinthvej i Aalborg – tæt på de daglige samarbejdspartnere fra andre afdelinger – både administrative medarbejdere og markarbejdere. Den øvrige del af Økonomi og Personale er placeret sammen med resten af staben på Stigsborg Brygge.
I et job hos os tilbyder vi blandt andet:
- Et afvekslende og spændende jobindhold
- En uformel og inspirerende arbejdsplads, hvor vi nysgerrigt lytter til hinandens ideer.
- Mange kontakter i hele forvaltningen og til samarbejdspartnere i og uden for kommunen
- En fleksibel arbejdsplads med flekstidsordning, hvor vi vægter trivsel højt og synes, at det er vigtigt, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv
- Ikke mindst: en arbejdsplads, hvor vi ved, at vi opnår de bedste resultater, når vi løfter i flok og arbejder helhedsorienteret med respekt for hinandens fagligheder og forskelligheder.
- Undervisning i timeregistrering for nye medarbejdere
Vi håber, at du:
- Synes det er spændende og sjovt at arbejde med tal, regnskaber og økonomi.
- Har relevant erfaring i forhold til arbejdsopgaverne og sans for at kunne begå sig i en offentlig organisation
- Er vant til at arbejde selvstændigt og samtidig kan indgå i et tæt samarbejde med andre
- Er serviceorienteret og velstruktureret
- Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- Er initiativrig, og samtidig er ansvarsbevidst og følger opgaverne til dørs
- Trives i en travl hverdag og har fornemmelse for prioritering af opgaver
- Er en kollega, som i det daglige vil prioritere at bidrage til et godt arbejdsmiljø både fagligt og socialt.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer/ugentlig med flekstid.
Hvem er vi?
I By og Land arbejder vi hver dag for at udvikle en harmonisk kommune. Vi er drivkraften i udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune. Sammen med borgerne ønsker vi at gøre Aalborg til den bedste kommune at leve, bo og arbejde i - både lige nu, men også i fremtiden. En kommune, hvor vi benytter, udvikler og værdsætter vores byer og unikke landskaber.
By og Land er inddelt i 3 forvaltningsgrene hvor vi i alt er ca. 600 ansatte; Byudvikling og Byggeri, Mobilitet og Infrastruktur samt Byer og Natur (med Entreprenør). Hertil kommer Staben med afdelingerne Økonomi og Personale, Juridisk Afdeling, Digitalisering og Data samt Direktørens Sekretariat.
Stillingen er placeret i Økonomi og Personale med i alt 17 medarbejdere.
Læs mere om By og Land
https://www.aalborg.dk/om-kommunen/organisation/by-og-land
Vil du vide mere?
Vi håber vores stillingsopslag har fanget din interesse, og hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte administrationschef Per Laurits Bech på tlf. 2520 2105 eller teamleder Tina Pedersen på tlf. 2520 2142.
Ansøgningsfrist, samtaler mv.
Ansøgningsfrist er den mandag d. 7. august 2023.
Samtaler forventes afholdt mandag d. 21. august 2023.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Korinthvej, 12, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/administrativ-medarbejder-til-aalborg-kommune-by-og-land/7gvgcx/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5871526