Kan du hjælpe både håndværkeren, der skal hurtigt videre, og gør-det-selv-kunden, der lige skal være sikker på, at han har fat i det rigtige?
Så kan det være dig, vi mangler i Mou.
Vi søger en ny kollega, der trives med kunder, salg og rådgivning, og som samtidig har lyst til at tage ansvar for egne områder og for, at butikken fungerer i hverdagen.
Om jobbet
Du bliver en del af den daglige drift i Mou Trælast & Byggecenter og får ansvar for egne produktområder.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
rådgive og servicere både private og professionelle kunder
hjælpe kunderne med at finde de rigtige produkter og løsninger
have ansvar for egne produktområder
disponere varer og holde øje med sortiment og lager
sørge for, at varer bliver fyldt op og præsenteret ordentligt
være med til at holde butikken salgsklar og indbydende
Hvem er du?
Vi er mere optagede af, hvem du er, end hvad der står på dit eksamensbevis.
Du kan have erfaring fra byggemarked, trælast eller detail. Måske har du en håndværksmæssig baggrund og har lyst til at bruge din faglighed på en ny måde. Eller måske kommer du med noget helt tredje.
Det vigtigste er, at du:
kan lide at hjælpe kunder og finde løsninger
tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
ser, hvad der skal gøres
kan bevare overblikket i en travl hverdag
har interesse for produkter og lyst til at lære mere
fungerer godt som en del af et mindre hold
Du behøver ikke kende hele sortimentet fra første arbejdsdag. Det, du ikke allerede ved, skal vi nok hjælpe dig med at lære.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et mindre hold, hvor din indsats kan mærkes, og hvor du får mulighed for selv at præge dine områder og din arbejdsdag.
Vi tilbyder bl.a.:
fuldtidsstilling på 37 timer
løn efter kvalifikationer
grundig oplæring
mulighed for faglig udvikling
ansvar for egne områder
indflydelse på din arbejdsdag
gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
Praktisk
Arbejdssted:
Mou Trælast & Byggecenter
Vester Fjordvej 4-6
9280 Storvorde
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Læs mere om jobbet og se, hvordan du søger på:
ktb.dk/butiksassistent-til-kongerslev-mou-traelast-og-byggecenter/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mou Trælast og Byggecenter, Vester Fjordvej, 9280 Storvorde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/90d4c703-723d-488c-9280-5d509fb8bbfb