BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Daglig leder med kordegnefunktion til Hans Egedes Kirke, Aalborg
Trives du med ledelse? Har du positiv interesse for folkekirken? Sætter du åben dialog og
kommunikation i højsædet? Så er det dig vi søger som daglig leder med kordegnefunktion i Hans Egedes Kirke, Aalborg.
Som daglig leder er din primære opgave at føre menighedsrådets beslutninger ud i livet, herunder personaleledelse, koordinering af aktiviteter og ressourcer, budget- og økonomiopfølgning og administrative opgaver vedr. drift af kirke og sognegård.
Den ledelsesmæssige del af stillingen anslås at udgøre 50%.
Som kordegn bliver du en del af et team sammen med vores 2 andre kordegne, der løser almindelige kordegneopgaver som fx betjening af kirkekontoret, personregistrering, bogføring og kommunikation.
Du refererer til menighedsrådet (9 folkevalgte og 2 præster) som din arbejdsgiver, og du er daglig leder
for medarbejdergruppen, som består af 2 kirketjenere, 2 kordegne, 1 organist og 1 kirke- og kulturmedarbejder, samt løst tilknyttede vikarer, korsangere og frivillige.
Som daglig leder er du medansvarlig for at virkeliggøre kirkens vision:
”Hans Egedes Kirke – Kirken på torvet vil være:
- En levende og mangfoldig kirke, båret af det glædelige kristne budskab, hvor menighedens gudstjenesteliv er i centrum.
- Et åbent fællesskab for alle generationer med fokus på sang og musik, frivillighed og omsorg.”
Som følge heraf er du en aktiv del af kirkens gudstjenester og øvrige aktiviteter – du er derfor også på arbejde nogle aftener, søn- og helligdage.
Vi forventer at du:
- Har ledelseserfaring og personlig gennemslagskraft
- Kan motivere, samarbejde og opnå succes sammen med andre
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag uden at miste sansen for detaljer
- Vil udføre dit arbejde loyalt overfor folkekirkens værdigrundlag
Som person er du:
- Empatisk og har en anerkendende tilgang til dine medmennesker
- Udadvendt, imødekommende og trives med en stor kontaktflade
- Fleksibel og har mod på at indgå i en levende organisation
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med selvstændige og engagerede medarbejdere
- En moderne og levende bykirke i vækst
- Et engageret og udviklingsorienteret menighedsråd
- Mulighed for at forme stillingen og tilrettelægge eget arbejde
- Mulighed for individuel lønforhandling efter kvalifikationer
Læs mere om os på www.hansegede.dk eller facebook.com/hansegedekirke
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 -
Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 -
Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Stillingen er i løngruppe 3 med et årligt løninterval på 363.421,59 kr. – 454.276,98 kr.
(nutidskroner). Fikspunktet er 378.564,15 kr. (nutidskroner).
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare derestjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en forudsætning for ansættelse, at en ansøger, der ikke er eller har været ansat i stilling som
kordegn med tjenestemands- eller overenskomstansættelses vilkår, og som ikke allerede har gennemført kordegneuddannelsen, gennemfører 5 ugers grundlæggende uddannelse inden 2 år efter ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk
Ansøgning med relevante bilag sendes via mail til 8373fortrolig@sogn.dk mærket ”Ansøgning” i emnefeltet.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets kontaktperson Søren Ulrik på tlf.: 22 73 76 85
(i uge 31 til menighedsrådets formand Inge Kjær Andersen, tlf.: 61 71 06 56)
Ansættelsessamtaler afholdes den 16. august 2023. Der kan blive tale om en ansættelsessamtale 2 (med test), som vil blive afholdt i uge 34 2023.
Sidste ansøgningsfrist er fredag den 11. august 2023 kl 12.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HANS EGEDES KIRKE, Grønlands Torv, 9210 Aalborg SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860905