BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ansvarsbevidst og kundeorienteret vandværksbestyrer, som kan hjælpe os med at forestå den daglige drift og administration af vandværket.
Du kommer til at arbejde i en vandforsyningsvirksomhed, der har fokus på vores fælles vandressourcer, høj forbrugerservice og en sikker vandforsyning.
Hvem er vi?
Vi er en forbrugerejet virksomhed med mere end 30 års erfaring med produktion og levering af drikkevand. Vi forsyner 23 vandforsyninger og vandværker med drikkevand og rådgivning.
Vi er sekretariat for vores medlemsforsyninger og bistår med en stor del af myndighedsarbejdet for disse, desuden laver vi regnskab og har forbrugerkontakten for 15 af vores medlemsforsyninger.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder et spændende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling, hvor du selv kan få indflydelse på planlægning af dit daglige arbejde.
Du kommer til at skulle arbejde tæt sammen med vores kontorpersonale og bestyrelsen for VSK.
Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer pr. uge.
Løn efter kvalifikationer og nærmere aftale.
Hvem er du?
Du har flair for tal, service og er en rutineret bruger af it. Du er effektiv, omhyggelig og kvalitetsbevidst med dit arbejde. Du arbejder ansvarsfuldt og struktureret, da overholdelse af deadlines er vigtigt.
Du har måske erfaring med projektstyring, anlægsarbejder eller vandværksdrift.
Du er frisk på at løse både nye opgaver og rutineopgaver. Jobbet er afvekslende og fleksibelt, hvilket også stiller krav til, at du er fleksibel og formår at planlægge din egen tid. Der kan være sæsonudsving i arbejdsbyrden.
Du er positiv og engageret. Du er stabil, systematisk og har blik for såvel detaljer som helheden.
Du kan læse mere om VSK a.m.b.a. på vsk-vand.dk.
Sådan kommer du videre
Ansøgning, CV og eventuelle referencer sendes til camilla@vsk-vand.dk mærket ”jobansøgning”
Ansøgningsfrist: Senest 15. januar 2024.
Vi vurderer løbende de indkommende ansøgninger og holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Spørgsmål til jobbet kan rettes til Camilla Kjær Henningsen på telefon 20823935
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
VSK A.M.B.A, Vandværksvej, 9280 Storvorde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961391