Fra døgnrapporten: dieselolie stjålet fra traktor. Indbrud i værksted. Spiritusbilist anholdt. Narkobilister anholdt.

Kilde: Nordjyllands Politi

Storvorde er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Storvorde er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Rigspolitiet – Coronavirus/covid-19 i Danmark


Overblik over de seneste nyheder og anvisninger om coronavirus/covid-19 fra de danske myndigheder.
Klik her for at læse mere på politi.dk

 

Nordjyllands Politi – 50-årig mand fra Aalborg sigtet efter ransagning


Nordjyllands Politi foretog tirsdag en ransagning i Aalborg hos en 50-årig mand, der var i besiddelse af narkotika med salg for øje. Manden blev sigtet og erkendte forholdet.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 1. april

 

Nordjyllands Politi – Bombetrussel i Assens var falsk alarm


Nordjyllands Politi modtog kl. 09:55 tirsdag den 31. marts 2020 en anmeldelse om en telefonisk bombetrussel rettet mod en kvinde i Assens ved Mariager. Det var falsk alarm. Sagen efterforskes.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 31. marts

 

Nordjyllands Politi – Politidirektør roser nordjysk samfundssind: Reglerne overholdes


Siden tiltagene, der skal forhindre spredning af corona-virus, trådte i kraft d. 18. marts 2020 er bødeblokken forblevet i lommen hos de patruljerende betjente i Nordjyllands Politi. Det udløser stor ros fra politidirektør Anne Marie Roum Svendsen til nordjyderne.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 30. marts

 

Aabybro – spiritusbilist anholdt


En 21-årig spiritusbilist blev sigtet og anholdt på Thisted Landevej i Aabybro tirsdag den 31. marts kl. 20:03. Den 21-årige mand førte personbil ad en landevej i nærheden af Aabybro, da en patrulje forsøgte at standse ham til et rutinetjek. Manden nægtede dog at standse, hvilket førte til en eftersættelse mellem Fristrupvej og Thisted Landevej. Efter en kort eftersættelse standsede manden dog bilen. Grundet mistanke til spirituskørsel blev manden instrueret i at deltage i en alkometertest. Testen gav udslag, da mandens promille var over de tilladte 0,5. Endvidere observerede patruljen, at manden allerede var frakendt førerretten – hvilket han også blev sigtet for

 

Storvorde – værktøj stjålet ved indbrud i værksted


Et skærebrænderset med røde og blå flasker (ca. 130 cm høje), et topnøglesæt og 1200 liter dieselolie – dét var kosterne ved et indbrud i et værksted i Storvorde. Indbruddet fandt sted mellem mandag den 30. marts kl. 17:30 og tirsdag den 31. marts kl. 07:00. Indbrudstyven fik adgang til værkstedet gennem hoveddøren, der blev brudt op med et koben. Man forlod efterfølgende gerningsstedet gennem værkstedets port.

Har du set mistænkelig færden i Storvorde? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i din virksomhed – Sådan opretter du et erhvervsnabohjælps netværk

Et erhvervsnabohjælpsområde kan fx bestå af 10-15 tætliggende virksomheder, som orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser i området.

  1. Start med at mødes og opret en liste med kontaktoplysninger til hinandens virksomheder.
  2. Lav aftaler om, hvad I gør, hvis I oplever mistænkelig adfærd i området.
  3. Hold aftalerne ved lige, fx på halvårlige møder, hvor I gør status og motiverer hinanden.

Læs mere på: dkr.dk/.../erhvervsnabohjaelp/

Tårs – sparegris stjålet ved indbrud


I Tårs blev et værksted udsat for indbrud mellem mandag den 30. marts kl. 22:30 og tirsdag den 31. marts kl. 07:45. Tyven fik adgang til værkstedet ved at afliste et vindue med en skruetrækker – hvorefter en sparegris blev stjålet fra værkstedet. Tyven forlod gerningsstedet ad hoveddøren til værkstedet.

Har du set mistænkelig færden i Tårs? Kontakt politiet på 114.

 

Nørresundby – narkopåvirket bilist anholdt


På Hjørringvej i Nørresundby blev en 30-årig mand sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af stoffer tirsdag den 31. marts kl. 13:46. Manden førte personbil, da han blev standset af en patrulje. Manden deltog i en narkometertest grundet mistanke til påvirket kørsel. Testen gav positivt udslag for, at manden var påvirket af euforiserende stoffer.

Aalborg Sø – 39-årig narkobilist anholdt


En 39-årig mand førte personbil ad Vissevej i Aalborg Sø tirsdag den 31. marts kl. 20:21, da han blev standset af en patrulje til et rutinetjek. Manden blev instrueret i at deltage i en narkometertest grundet mistanke til påvirket kørsel. Testen gav positivt udslag for, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

 

Aalborg – bilist kørte frem for rødt lys


En 58-årig mand kørte frem for rødt lys på Nyhavnsgade i Aalborg tirsdag den 31. marts kl. 17:21. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

 

Hvad kan tage din opmærksomhed, når du kører bil?

Uopmærksomhed skyldes ikke, som mange fejlagtigt tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden findes i bilen. Det kan fx være at:

  • Du taler i telefon eller læser/skriver SMS.
  • Du indstiller GPS eller radio.
  • Du samler ting op fra gulv eller handskerum.
  • Du spiser eller drikker.
  • Du tager dig af urolige børn eller taler med dine medpassagerer.
  • Du har tankerne et helt andet sted eller er stresset.

Du ved godt, det er farligt. Og alligevel kan du måske ikke helt sige dig fri for at have gjort nogle af tingene. Måske prøver du at kompensere ved at sætte farten ned imens, men det er ikke altid nok til at forhindre risikoen for ulykker. Risikoen for ulykker øges markant fordi man reagerer for sent og for langsomt på uventede situationer. Og har du ikke øjnene med dig, når du måske slet ikke at reagere!
Læs mere på: sikkertrafik.dk/.../kør-bil-når-du-kører-bil

 

Storvorde – 150 liter dieselolie stjålet


Mellem onsdag den 25. marts kl. 00:00 og torsdag den 26. marts kl. 00:00 blev en traktor i Storvorde udsat for tyveri – hvor 150 liter dieselolie blev stjålet fra traktoren.

 

Har du set mistænkelig færden i Storvorde? Kontakt politiet på 114.

 

Vær med til at forebygge kriminalitet og undgå ulykker


– Læs mere om diverse former for kriminalitetsforebyggelse, og hvordan du fx undgår trafikulykker.

Politi.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
Overblik over de seneste nyheder og anvisninger om coronavirus/covid-19 fra de danske myndigheder.

SikkerTrafik.dk – Rådet for Sikker Trafik
Rådet for Sikker Trafik forebygger trafikulykker ved at påvirke viden, holdning og adfærd ved hjælp af undervisning, rådgivning og kampagner.

DKR.dk – Det Kriminal Præventive Råd 
Det Kriminalpræventive Råd giver gode råd om, hvordan man undgår kriminalitet. DKR samler og formidler teorier og baggrundsviden om kriminalitet og forebyggelse.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Flere artikler