Storvorde er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Storvorde er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Klik her for at læse mere på coronasmitte.dk
Nordjyllands Politi – Mange fartforseelser i påskedagene
Nordjyllands Politi skrev cirka 100 færdselssager i løbet af påskeugen. Halvdelen af dem var for at overtræde hastighedsbegrænsningerne. ”Sænk farten. Bare lidt.” Sådan lyder rådet fra Nordjyllands Politi.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 14. april
Rigspolitiet – Mange afpresningsmails i omløb i påsken
IT-kriminelle har de seneste dage sendt massevis af afpresningsmails rundt, hvori de truer modtagerne til at betale et beløb for ikke afsløre deres webhistorik. Man skal dog aldrig betale, lyder rådet fra Rigspolitiet.
Klik her for at læse mere i Rigspolitiets nyhedsopslag fra den 12. april
Hirtshals – spiritusbilist anholdt
Tirsdag den 14. april kl. 12:15 anholdt en af Nordjyllands Politis patruljer en spiritusbilist i 60’erne. Manden i 60’erne førte personbil ad Møller Eltvedsvej i Hirtshals, da han blev standset til et rutinetjek og instureret i at deltage i en alkometertest grundet mistanke til spirituskørsel. Testen gav udslag, da mandens promille var over de tilladte 0,5.
Hjælp os med at stoppe spritkørsel
Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Læs mere på: sikkertrafik.dk/.../stop-spritkørsel
Aalborg – fælge med dæk stjålet fra personbiler
8 stk. alufælge med dæk blev stjålet fra to personbiler, der stod parkede i en baggård på Jyllandsgade i Aalborg. Tyveriet fandt sted mellem mandag den 13. april kl. 23:00 og tirsdag den 14. april kl. 07:00. De to biler blev efterladt på mælkekasser.
Har du set mistænkelig færden på Jyllandsgade i Aalborg? Kontakt politiet på 114.
Aalestrup – indbrud i lager
To malermaskiner/pulvermaskiner blev stjålet ved indbrud i et lager i Aalestrup. Indbruddet fandt sted mellem fredag den 10. april kl. 16:00 og mandag den 13, april kl. 09:00. Indbrudstyven fik adgang til lageret ved at afmontere låsen på en bagdør med en skruetrækker.
Har du set mistænkelig færden i Aalestrup? Kontakt politiet på 114.
Sådan undgår du indbrud i erhverv – 3 gode råd
- Sikre døre, vinduer og porte mod opbrud med kvalitetssikringsbeslag.
- Sørg for udvendig højt placeret kraftig belysning og videoovervågning i god kvalitet.
- Overvej vagtordning / vagtselskaber.
Hadsund – indbrud i værksted
Et værksted i Hadsund blev udsat for indbrud – hvor en bærbar PC og værktøj blev stjålet. Indbrudstyven fik adgang til værkstedet ved at sparke en dør ind, hvorfra man bevægede sig rundt i hele værkstedet. Skuffer og hylder blev gennemrodet. Tyven forlod gerningsstedet ad samme dør. Indbruddet fandt sted tirsdag den 14. april kl. 07:00-11:50.
Har du set mistænkelig færden i Hadsund? Kontakt politiet på 114.
Forebyg indbrud i din virksomhed – Sådan opretter du et erhvervsnabohjælps netværk
Et erhvervsnabohjælpsområde kan fx bestå af 10-15 tætliggende virksomheder, som orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser i området.
- Start med at mødes og opret en liste med kontaktoplysninger til hinandens virksomheder.
- Lav aftaler om, hvad I gør, hvis I oplever mistænkelig adfærd i området.
- Hold aftalerne ved lige, fx på halvårlige møder, hvor I gør status og motiverer hinanden.
Læs mere på: dkr.dk/.../erhvervsnabohjælp/
Storvorde – pladebukker stjålet fra værksted
I Storvorde blev et værksted udsat for indbrud mellem søndag den 12. april kl. 11:00 og tirsdag den 14. april kl. 13:00. Indbrudstyven sparkede hoveddøren ind og stjal en grøn pladebukker. Tyven forlod gerningsstedet på ukendt vis.
Har du set mistænkelig færden i Storvorde? Kontakt politiet på 114.
Vær med til at forebygge kriminalitet og undgå ulykker
– Læs mere om diverse former for kriminalitetsforebyggelse, og hvordan du fx undgår trafikulykker.
Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
DKR.dk – Det Kriminal Præventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd giver gode råd om, hvordan man undgår kriminalitet. DKR samler og formidler teorier og baggrundsviden om kriminalitet og forebyggelse.
Nabohjælp - fordi rare mennesker virker bedst
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.