Hjemmeplejeleder Tofthøj

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye, engagerede og erfarne leder for de dedikerede medarbejdere i Hjemmeplejen Tofthøj?

Hvis du vil være med til at skabe og fastholde den struktur, de rammer og den udvikling, der kan understøtte de dedikerede medarbejdere i Hjemmeplejen Tofthøj i at skabe en god hverdag for borgere med behov for hjælp og støtte i hverdagen, kan vi tilbyde dig en spændende lederstilling.

Gruppen har ca. 45 engagerede og kompetente social– og sundhedshjælpere og social-og sundhedsassistenter, ufaglærte og elever fordelt på dag- og aftenvagt. Gruppen gør hver dag en forskel for områdets borgere og har stort fokus på borgerens livskvalitet. Medarbejderne udfører sundhedsfaglige indsatser, rehabilitering og praktisk hjælp med høj kvalitet.

Vi har fokus på kerneopgaven, og derfor ønsker vi en leder, som både har faglig indsigt i området, og som evner den gode, åbne og konstruktive dialog med medarbejdere, borgere, pårørende og forskellige samarbejdspartnere. Du bliver desuden en vigtig aktør i det tværfaglige samarbejde både i hverdagen ift. triageringsmøder, men også i forhold til udviklingen af det tværfaglige samarbejde på ældre- og sundhedsområdet.

Udover at skabe den nødvendige struktur, ramme og udvikling, er sikring af stabil og effektiv drift med sikker styring af de økonomiske og personalemæssige ressourcer også en vigtig ledelsesopgave. Det sker i tæt samarbejde med trioen, det lokale MED Udvalg og medarbejderne, hvor det er i dialogen og samspillet, I sammen finder løsninger og udvikler gruppen. Derudover understøttes det af planlæggerne og den centralt placerede økonomistyrer.

Som leder for hjemmeplejen Tofthøj bliver du en del af et fagligt og tæt ledelsesfællesskab i Team Øst, som Hjemmeplejen Tofthøj indgår i, samt i den samlede ledergruppe i hjemmeplejen. Derudover bliver du tilknyttet en fast lederkollega, som giver dig enkel adgang til sparring på ledelse, daglig drift og faglig udvikling.

Dig som leder
Vi forestiller os, at du er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, har ledererfaring og har gennemført, er i gang med, eller har lyst til at tage en lederuddannelse.

Du er motiveret for at være leder i hjemmeplejen med alle dens facetter, og du kan se dig selv i et tæt samarbejde med både medarbejdere og den øvrige ledelse. Derudover har du erfaring fra ældreområdet og kan nikke genkendende til nedenstående:

  • Du er en nysgerrig personaleleder, der udviser ordentlighed, tillid og inddrager dine medarbejdere
  • Du er tydelig og har gode kommunikative evner
  • Du anerkender både vigtigheden af faglig kvalitet, samt stabil, effektiv og økonomisk drift
  • Du arbejder struktureret, motiveret og er udviklingsorienteret
  • Du bidrager konstruktivt og ligeværdigt i samarbejdet med dine lederkolleger i hjemmeplejen

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job, hvor du får god mulighed for faglig udvikling og ledersparring. Du bliver en del af et såkaldt makkerpar med en lederkollega, og du får her et tæt ledelsesrum med din makker og med ledergruppen i Øst. Her er fokus på at skabe gode arbejdsfællesskaber, en høj faglighed og ikke mindst en stærk og bæredygtig drift.
Det er en forudsætning for stillingen, at du har et gyldigt kørekort/type B.

Hvis du gerne vil være en del af en arbejdsplads med højt til loftet, faglig stolthed og dygtige kolleger, vil vi meget gerne høre fra dig.

Hjemmeplejen Tofthøj har kontor på Stationsvej 5, 9280 Storvorde.

Ansøgningsproces:

  • Vi afholder ansættelsessamtaler den 6. og 7. september 2023
  • Du skal udfylde garuda personprofil, hvis du inviteres til 2. samtale
  • Vi afholder 2. samtaler den 26. september 2023

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte funktionschef Stine Norlén på tlf. 5125 8123

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.

Læs også om vores organisation, og hvad vi står for her:

Vi udvikler os sammen - Aalborg Kommunes grundfortælling og DNA

Senior- og Omsorg

Ledelsespolitik

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Stationsvej 5, 9280 Storvorde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/hjemmeplejeleder-tofthoj/lyb894/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892376

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet