Offensiv pressechef til Aalborg Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forskning og viden fra Aalborg Universitet skal bringes mere i spil, og det skal du hjælpe med! Der er mere end nogensinde brug for at stå på viden i den offentlige debat. Brug for at fortælle om de forskningsprojekter, der giver håb for fremtiden i form af grøn energi, bedre behandlinger og større trivsel. Vi søger derfor en offensiv pressechef, der er god til at se muligheder og kan placere viden og indspil fra Aalborg Universitet endnu mere centralt i medierne, debatten, på de bonede gulve og blandt praktikere.

Jobbeskrivelse

Det er en helt ny stilling, og du bliver leder af et nyt presseteam på AAU. Du får personaleansvaret for 5-7 medarbejdere. En vigtig opgave for presseteamet er at være i tæt dialog med forskningsgrupperne og studiemiljøerne, finde de gode historier og gøre dem relevante for mange. Pressechefen bliver samtidig en del af en helt ny ledergruppe i en helt ny afdeling for kommunikation, public affairs, og uddannelsesinformation på Aalborg Universitet. Vi har store ambitioner, og du skal være med til at realisere dem.

Dine vigtigste opgaver:

  • At sætte en strategisk retning for teamet og pressearbejdet, så I understøtter, at AAU lykkes på de prioriterede dagsordener.
  • At få AAU forskning og uddannelser placeret centralt i danske og internationale medier.
  • At være en eminent presserådgiver for rektor, prorektor, direktør, dekaner og institutledere, så vi altid ligger snittet rigtigt og kommunikerer imødekommende og åbent.
  • At hjælpe forskningsgrupper med at kommunikere kort og levende til målgrupperne.
  • At skabe offentlig debat om forskning og uddannelse.
  • At være en rigtig god personaleleder med en anerkendende ledelsesstil.

Hvem er du

Du er uddannet inden for journalistik eller kommunikation og har dokumenteret erfaring med offensivt pressearbejde. Du har kendskab til pressehåndtering på nationalt niveau fra en redaktion, Christiansborg eller en interesseorganisation. Du har forståelse for politiske processer og gerne erfaringer med politisk journalistik. Du er skarp til at læse nyhedsbilledet, stærk på den journalistiske formidling og har erfaringer med at køre store komplekse presse- og krisesager. Du er rigtig god til at samarbejde med mange forskellige fagligheder. Du har kendskab til eller stor interesse for universitetsverdenen. Du trives med et stort ansvar, komplekse opgaver og motiveres af at skabe konkrete resultater. Du har en stor arbejdskapacitet og kan løfte presseområdet i udviklingen af den nye afdeling. Du er offensiv, initiativrig og en holdspiller, der kan grine ad dig selv. Du må meget gerne have ledelseserfaring, men har du det rette drive og skarpe kompetencer, vægter det lige så højt.

Du kan have tjenestested på campus i Aalborg eller på campus i København. Hvis du har tjenestested i København forventer vi, at du er 4-6 dage om måneden på campus i Aalborg.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, med start 1.10.2023 eller snarest derefter.

Søg

Ansøgningsfristen er torsdag den 10. august 2023 kl. 12.00. Vi gennemfører første runde samtaler den 16. august og anden runde den 24. august 2023. Før anden samtale kan vi vælge at bede dig deltage i en personprofilanalyse.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vicedirektør på AAU med ansvar for kommunikation Susse Maria Holst på telefon 61145721 eller mailsumh@adm.aau.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning ift. overenskomst for Journalister i statens tjeneste eller overenskomst for akademikere i Staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ref. nummer

1211721

Ansøgningsfrist

10.08.2023

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, Fredrik Bajers vej 7F, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ssl1.peoplexs.com/Peoplexs22/CandidatesPortalNoLogin/ApplicationForm.cfm?VacatureID=1211721&PortalID=1968

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856621

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet