Pædagog søges til Børn- og Ungehjem Nordkraft
Er du typen, der hellere tager en fodbold med under armen end sætter dig bag et skrivebord? Tror du på, at stærke relationer skabes gennem fælles oplevelser, aktivitet og nærvær? Så er det måske dig, vi søger til vores team på Nordkraft.
Vi søger først og fremmest den rette person. En pædagogisk uddannelse er en fordel, men erfaring, personlighed og andre relevante kompetencer kan være mindst lige så værdifulde. Som en del af teamet omkring seks anbragte unge i alderen 12-18 år får du en aktiv rolle i at skabe trivsel, relationer og udvikling. Vi søger en voksen, der ikke blot vil støtte de unge, men også har lyst til at deltage i aktiviteter, leg og bevægelse sammen med dem og være med til at skabe en aktiv hverdag.
Bevægelse som vej til udvikling
På Nordkraft arbejder vi bevidst med at skabe en hverdag, hvor de unge får positive oplevelser. Mange af vores unge har brug for støtte til at komme i gang, finde motivationen og opleve glæde.
Vi søger en pædagog, der har lyst til at være medspilleren frem for tilskuer. Det kan være gennem aktiviteter i huset, fx brætspil, pool, bordfodbold eller i haven, hvor vi har bål, fodbold, volleyball og andre spil. Vi har cykler til rådighed og bor tæt ved fjorden, Lille Vildmose og marker omkring os. Aktivitet kan også være madlavning, bage kager, lave perler, tegne/male eller oplevelser ud af huset.
Du behøver ikke være eliteudøver i nogen form for sport, madlavning eller kreative aktiviteter. Det vigtigste er, at du har energi, engagement og lyst til selv at deltage og til at være primus motor for, at det sker.
Et lille Børn og Ungehjem med stærke relationer
Nordkraft er normeret til seks unge, hvilket giver mulighed for at arbejde tæt på den enkelte. Vi tror på, at udvikling sker gennem trygge relationer, tydelige voksne og en hverdag med nærvær. Du kan læse mere om målgruppen på vores hjemmeside.
Hos os bliver du en del af en personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden, sparrer fagligt og værner om et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
en arbejdsplads med høj faglighed og stor fleksibilitet
synlig og nærværende ledelse
mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling
intern oplæring og uddannelse i KRAP
kollegaer med humor, engagement og lyst til samarbejde
Vi forestiller os, at du
er uddannet pædagog eller har en anden til formålet uddannelse og/eller erfaring med målgruppen
er tydelig, omsorgsfuld og stærk til relationsarbejde
kan motivere unge til deltagelse og fællesskab
trives i en aktiv og omskiftelig hverdag
ser muligheder frem for begrænsninger
har lyst til at være fysisk aktiv sammen med de unge
Arbejdstid
Fuldtidsstilling
Hverdagsdøgn med overnatning
Arbejde hver tredje weekend
Opholdsstedet er åbent 365 dage om året
Praktisk information Ansøgninger behandles efter opslagets udløb 8.9.2026
Arbejdssted:
Børn- og Ungehjem Nordkraft
Vester Fjordvej 3
9280 Storvorde
Send din ansøgning til: ansoegninger@opholdsstedet-nordkraft.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fonden/Den selvejende Institution Nordkraft, Vester Fjordvej, 9280 Storvorde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/97b935bf-442e-4399-9cfc-8c9665e19021