Pædagog på 32 timer til børnehaven Børnely

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog på 32 timer til Børnehaven Børnely 

Dagtilbud sydøst, børnehaven Børnely søger en pædagog på 32 timer pr. 1. juni 2024. 

Personalegruppen består af; tre pædagoger, en pædagogisk assistent og en pædagogstuderende, samt en pædagogisk leder.  Børnely har en grundnormering på 38 børn, fordelt på tre stuer i alderen 3-6 år. 

Vi søger en ny kollega til vores team i Børnely. Vi søger dig som er stabil og besidder en robusthed. Du kan organisere en dagligdag med struktur og forudsigelighed for børnene, som tilgodeser børnenes behov og understøtter deres deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne. Vi søger dig som har en god, positiv og smittende energi, som vægter det kolligalesamarbejde, med både faglighed og humor.  

I Børnely støtter og motiverer vi børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem nære og anerkendende voksne, som tager udgangspunkt i børnenes ressourcer. Vi arbejder ud fra den grundværdi, at alle børn har ret til at være i, og føle sig som, en værdifuld del af børnefællesskabet. Derfor er vi altid klar til at justere vores læringsmiljøer, så de tilgodeser barnet og børnegruppes behov og forudsætninger. 

I Børnely er vi i en proces, hvor vi gerne vil arbejde endnu mere med genkendelig struktur og forudsigelighed for børnene, som bliver understøttet af visuel guidning.

Vi er en børnehave som vægter naturen og udelivet højt. Vi ser uderummet som et særligt læringsrum, som kan facilitere at det enkelte barn tør afprøve og udfordre sig selv, og hvor børnene er fælles om mange og forskellige oplevelser. Desuden vægter vi at bruge vores nærmiljø, hvor vi både besøger skoven og fjorden, men også har et godt samarbejde med plejehjemmet og gerne gør brug af skolens faciliteter.

I Børnely ser vi forældrene som den vigtigste samarbejdspartner. Vi prioriterer et åbent, tæt og positivt samarbejde, så vi i fællesskab kan skabe de bedste betingelser for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.   

 

Vi søger en pædagog:

  • Der har en anerkendende og positiv tilgang med fokus på kerneopgaven
  • Er handlekraftig og har lysten og viljen til at arbejde med den pædagogiske læreplan
  • Prioriterer et positivt forældresamarbejde og har fokus på forældrene som en ressource omkring barnet
  • Der understøtter børnenes deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne gennem tilrettelæggelse af differentierede læringsmiljøer, organisering og struktur
  • Der kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere alsidige pædagogiske aktiviteter i tæt samarbejde med kollegaer og leder
  • Som kan organisere en dagligdag med struktur, forudsigelighed og genkendelighed og samtidig har overblik over børnegruppen
  • Som bruger sproget aktivt i hverdagen, bl.a. ved at italesætte barnets oplevelser og følelser, samt det at italesætte barnets initiativer på en positiv måde
  • Som vægter naturen og udelivet højt 
  • Det forventes at du kan arbejde indenfor børnehavens åbningstid: man.-tor. 6.00-16.40 og fre. 6.00-15.50

 

Vi kan tilbyde dig:

  • En masse glade og nysgerrige børn.
  • Et udfordrende og ansvarsfuldt job med velkvalificerede kollegaer, som brænder for deres faglighed og den pædagogiske kerneopgave.
  • Kollegaer der vægter arbejdsglæde og et tillidsfuldt samarbejde højt.
  • Kollegaer der gør brug af hinandens kompetencer gennem vidensdeling, feedback og sparring.
  • En personalegruppe i konstant udvikling, og hvor der er plads til dine ideer.
  • Et tæt forældresamarbejde samt en engageret institutionsbestyrelse. 

 

For yderligere information om stillingen kontakt pædagogisk leder Nanna Hjørringgaard 22714230. 

Ansøgningsfrist er tirsdag den 16. april 2024 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 23 april 2024 om eftermiddagen.

Arbejdsstedets adresse
Børnehaven Børnely, Ny Høstemarkvej 11, 9280 Storvorde (Mou)

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst. 


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Ny Høstemarkvej 11, 9280 Storvorde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6022734

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet