Pædagogmedhjælper til Børnehuset Vimmerby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Vimmerby søger hurtigst muligt en pædagogmedhjælper til vores yngste gruppe (0-2 år).

Hvem er vi?
Børnehuset Vimmerby er en privat integreret institution, som arbejder ud fra et kristent værdigrundlag. Vi har en rigtig god normering, overenskomst med FOA og sundhedsforsikring + tandforsikring  til alle medarbejdere. Vi er p.t. 13 medarbejdere, vi arbejder sammen som ét samlet hus.

 

Rollingerne:

Vi kendetegnes som en gruppe, hvor vi især er nysgerrige sammen – på både stort og småt. Alt fra at undersøge edderkoppernes forunderlige liv, til at danne kimen til at indgå i et ligeværdigt samspil, i legen med andre børn, til at opleve at børnenes initiativer anerkendes, fx når de henter en bog og viser os og vi læser bogen sammen.
For de yngste handler det om grundlaget for at være nysgerrig er på plads. Når vi skriver – grundlag - er det begreber som tilknytning, tryghed, indlevelse, trøst og følelsesmæssig afstemning som bringes i spil. Alt sammen en del af, at danne rammen for læring, når vi taler småbørnspædagogik.

Praksis handler i høj grad om at sætte barnet i centrum! Vi forstår det som, at man er nærværende, ved at bl.a. være fysisk i børnehøjde, for hermed kan vi bedre guide børnene – og vise hvordan man fx bygger et tårn. Samtidig at kunne oversætte den store verden med ord – her anvender vi bl.a. babytegn til at understøtte de før-verbale kompetencer. – fordi det virker! Det en særlig oplevelse af gensidig forståelse, første gang barnet kigger på dig, tager begge hænder op til sin kind og lægger hovedet på skrå; ’for ja, vi finder din barnevogn, for nu er det tid til at sove’.

Vi ønsker os en kollega, der:

  • Har erfaring fra institution eller dagpleje
  • Hviler i sig selv, er rolig og har et godt humør
  • Arbejder anerkendende og skaber en god atmosfære
  • Er nysgerrig, fjoller, begejstres og understøtter legen sammen med børnene.
  • Tager ansvar for den gode stemning, når flere børn har brug for en hånd.
  • Arbejder struktureret og helhedsorienteret ift. dagligdagen
  • Er teamplayer og ser børnehuset som ét hus, hvor vi hjælper hinanden

Interesseret?
Vi forventer at du besøger børnehuset inden du søger stillingen – besøg aftales med leder Dorte Møller på 22851117 eller leder@vimmerby.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og øvrige relevante dokumenter senest den 28. juni 2023 kl. 12.00. Vi holder samtaler den 29. juni 2023. Stillingen er på 32 timer og ønskes besat hurtigst muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Vimmerby, Byplanvej, 9210 Aalborg SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: leder@vimmerby.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857206

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet