Tekniker til bæredygtig energiproduktion i Verdo Energy Systems

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre en mere bæredygtig energiproduktion, så har du muligheden nu.

Vi har meget travlt, da Verdo Energy Systems har mange service- og idriftsætningsopgaver på bl.a. biomassefyrede kedelanlæg og vi søger derfor 2 dygtige, selvstændige og servicemindede teknikere til vores team.

Stillingerne er placeret med udgangspunkt i vores afdeling i Storvorde, men vi er gået i jorden med et nyt lokalt domicil nær Port of Aalborg, som vi forventer at rykke ind i primo 2025.

Opgaverne 

Hovedområdet vil være at servicere kunder med bl.a. biomassefyrede kedler i både Danmark og i udlandet. Opgaverne foregår således ude hos kunderne, på site, og der vil således være gode muligheder for at komme ud og se verden.

De primære opgaver vil være udførsel af service, hvilket omfatter inspektion, reparation og test af energianlæggene. Man vil også have en stor del af kontakten til kunden og stå for fuld rapportering af det udførte arbejde.

Din faglige profil

Ideelt set har du en maskinmester- eller maskiningeniøruddannelse, og har du den helt perfekte profil er du før det startet som elektriker, smed, mekaniker eller andet teknisk håndværksmæssigt fag, før du tog en videregående uddannelse. Dertil har du opnået erfaring med bl.a. biomassefyrede kedelanlæg eller tilsvarende teknologier – både på teoretisk plan, men helst også i praksis.

Vi ser også gerne ansøgninger fra nyuddannede maskinmestre eller ingeniører, med et stort drive, samt den rette vilje og motivation. Vi hører ligeledes gerne fra dig hvis du har en alternativ baggrund end den nævnte, da det vigtigste for os er det rigtige match mellem person, organisation og opgaver.

Uanset din baggrund, kan du formodentlig genkende dig selv i følgende:

  • Stor teknisk forståelse
  • Flair for reparation af mange slags tekniske anlæg, pumper, drev m.m.
  • Viden om forbrændingsteknik

Helt optimalt har du også kendskab til programmering og SRO-anlæg, og enten har et kedelpassercertifikat eller villighed til at opnå det. Men dette er naturligvis ikke et krav.

Din personlige profil

Som person drives du af at tage ansvar og du synes det er sjovt at arbejde selvstændigt. Du er problemknuseren, der i samarbejde med dine kollegaer finder de rigtige løsninger for vores kunder.

Du vil med dit arbejde indenfor service- og idriftsætning være med til at sikre en mere bæredygtig fremtid. At være i en organisation med fokus på grøn omstilling og bæredygtig energiproduktion betyder noget for dig. 

Da opgaverne skal løses ude hos kunderne, på site, skal du være indstillet på en del rejseaktivitet ifm. jobbet og have et bagland, som er kompatibelt med dette. 

Fokus på trivsel og din udvikling

Du vil hos os få et spændende og udviklende job med en høj grad af selvstændighed og ansvar, og med faglige udfordringer i et teknisk velfunderet miljø med stor fokus på udvikling. Du kommer til at samarbejde med et team med 12 dygtige kollegaer, som alle står klar til at hjælpe. Desuden kan du forvente fra dag ét at få tilknyttet en erfaren mentor, som du altid kan gå til og trække på i din opstart

God energi er grundlæggende i alt, hvad vi gør – både når det gælder energiproduktion i bogstavelig forstand, men også god energi kollegaer imellem, og den gode energi til at klare opgaverne en tand bedre.

I Verdo har vi et uformelt, positivt og involverende miljø med stort fokus på trivsel. Noget som afspejles tydeligt af særdeles positive trivselsmålinger fra vores medarbejdere. Udover en alsidig hverdag præget af fleksibilitet, gode udviklingsmuligheder og spændende arbejdsopgaver tilbyder vi forskellige medarbejdergoder, sundhedsforsikring, pensionsordning og fælles sociale aktiviteter.

Sådan søger du

Du klikker på ansøg-knappen og vedhæfter ansøgning, CV og andre relevante bilag. Vi tager løbende kandidater ind til samtale, så vent ikke. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Johnny Bonde på tlf.: +45 4174 4296.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Verdo, Landholmvej 12, 9280 Storvorde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065596

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet