Storvorde Bibliotek inviterer til første møde i en ny kvindeklub, der skal give kvinder i den erhvervsaktive alder mulighed for at dyrke kultur, kunst og litteratur. Kom og vær med onsdag den 18. september 2024 kl. 19.30.
Mange kvinder oplever, at der ikke er plads til at bruge tid på ret meget andet end at være mor og projektleder for familien. Kvinder har selvfølgelig også andre behov som at dyrke kultur, kunst og litteratur og ikke mindst mødes med andre mennesker for at få ny energi og input, der bidrager til et balanceret liv.
En aften om måneden til dig selv
På opfordring forsøger vi nu at lave en kvindeklub i Storvorde. For kvinder i den erhvervsaktive alder, der gerne vil have en aften om måneden, hvor hus, børn og arbejde træder i baggrunden. Et fællesskab, hvor vi skal opleve, inspirere og diskutere alt fra aktuelle emner om kultur og kunst til videnskab og politik.
Vi finder formen undervejs
Vi har ikke en fast form på, hvad, hvor eller hvordan klubben skal være. Det vil være op til de kvinder, der møder op. Dog har vi gjort os nogle tanker:
- Det er vigtigt, at klubben er et trygt sted, hvor man ikke udskammes eller udstilles.
- Det er vigtigt, at klubben ikke bliver en, hvor vi kæmper om hvem der har scoret flest voksenpoint som supermor eller topchef.
- Du behøver ikke være den store kulturnørd eller have læst et hav af bøger for at være med. Er du nysgerrig og har lyst til at prøve noget nyt og møde nye mennesker, så er det lige denne gruppe, du skal dukke op til.
Vi mødes første gang onsdag den 18. september klokken 19.30-21.30 på Storvorde Bibliotek. Vi glæder os til at se dig!
Praktisk information
Dato: Onsdag den 18. september 2024
Tid: Kl. 19.30-21.30
Sted: Storvorde Bibliotek, Stationsvej 5, 9280 Storvorde
Arrangør: Voksne
Entré: Ikke oplyst
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Ny kvindeklub i Storvorde: En aften om måneden til inspiration og fællesskab
Kilde: Kultunaut