BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en smilende pædagogisk leder med fagligheden og hjertet på rette sted, som vil fortsætte den gode udvikling i vores dejlige Naturbørnehus i Egense.
Om os
Vi er et lille og trygt børnefællesskab sammen med Friskolen, hvor alle kender alle, både børn og voksne. Børnehuset danner ramme om vuggestue som er normeret til 10 børn og børnehave som er normeret til 22 børn. Friskolen, som ligger i umiddelbar nærhed, har mellem 25 og 45 elever fra 0.-7. klasse. Tryghed og trivsel er i fokus i hele institutionen ligesom engagementet og fællesskabet er stort blandt både personale, børn og forældre.
I Børnehuset har vi fokus på at skabe de bedste læringsmiljøer både ude og inde. Vi har et kæmpe natur-hjerte i institutionen og har stort fokus på naturens redskaber for det gode børneliv.
Vi har en anerkendende kultur og er nysgerrige på børnefællesskaber og arbejder pædagogisk med relationer, fællesskab og udviklingen af samme. Endvidere sætter vi forudsigelighed og omsorg højt, så det enkelte barn føler sig tryg i vores hus. Vi er optagede af det enkelte barns ret til medbestemmelse og vi følger barnets spor i den pædagogiske praksis.
Personalegruppen i børnehuset består af 4 stabile og engagerede medarbejdere, heraf 2 uddannede pædagoger. Vi har gode relationer på tværs af huset, med friskolen og lokalområdet. Vi ønsker, hele tiden at have fokus på den faglige udvikling - både individuelt og sammen.
Om jobbet
Som pædagogisk leder får du et spændende og varieret job, hvor hverdagen er fyldt med mange og forskelligartede opgaver – en hverdag, hvor din primære opgave er sammen med børnene og personalet, men hvor der også skal være tid til administrative opgaver, tværfagligt samarbejde og forældreinddragelse. Som arbejdsplads tror vi på, at høj faglighed og godt arbejdsmiljø går hånd i hånd og at en god portion humor gør hverdagen lettere. Denne tilgang håber vi at du vil arbejde videre med.
Vi har stort fokus på vores styrkede pædagogiske læreplaner, viderudvikling, evalueringskultur og dokumentation, så vi bliver tydelige på vores sprog og mål for det pædagogiske arbejde. Derfor forventer vi, at du som vores nye leder, har en stærk faglig pædagogisk baggrund og en naturlig lyst til at følge pædagogikkens faglige udvikling og udbrede denne i praksis.
Ansvarsområder og arbejdsopgaver
- Forældresamarbejde
- Arbejdsplanlægning
- Opretholde en nærværende og faglig funderet pædagogisk praksis
- Daglig og faglig personaleledelse. Økonomistyringen og løn ligger hos skolelederen, hvorfor der også vil være tæt samarbejde med ham i forhold til den økonomiske ramme.
- Sikre at de til enhver tid gældende krav til evaluering overholdes, herunder pædagogiske lærerplaner, sprogtests, trivselsvurdering og individuel årligt udviklingsskema på børnene
- Administrativt og fagligt samarbejde med kommunen, herunder indmeldelse af børn, ansøgning om støtte, samarbejde om tilsyn mv.
Om dig
Du vil gerne sætte din faglighed i spil for at udvikle børnehuset, er synlig og har lyst til gå forrest. Du viser tillid og giver plads til medbestemmelse ud fra de kompetencer der allerede findes i medarbejdergruppen.
- Du er uddannet pædagog.
- Du har mod på at arbejde med pædagogisk ledelse.
- Du brænder for at skabe en god og udviklende hverdag for både børn og medarbejdere.
- Du er en nærværende, nysgerrig og synlig leder.
- Du kan se faglige og personlige udviklingsmuligheder i både vuggestue og børnehave.
- Du vil arbejde med de styrkede pædagogiske læreplaner.
- Du går forrest og sætter retningen for dygtig, faglig pædagogisk praksis.
- Vil optimere børnehusets arbejdsplanlægning.
Har ovenstående vakt din interesse, så kom og bliv en del af vores stærke fællesskab, hvor din rolle er alsidig og dine bidrag meningsfulde.
Det praktiske:
Vi tager løbende kandidater til samtale og forbeholder os retten til at ansætte, når vi har fundet den rette kandidat. Tiltradelse tidligst 1 januar 2024.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med ca. 60% af tiden med børnene og 40% administration. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst indgået mellem BUPL og Friskoleforeningen.
Der vil blive hentet referencer og indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
I forbindelse med ansøgning skal følgende dokumenter sendes med:
- Ansøgning.
- Eksamensbevis.
- CV.
Har du yderligere spørgsmål eller vil besøge os, er du velkommen til at kontakte skolelederen Artur Stryjak, tlf. 29897243
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=96556e9b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egense Friskole & Naturbørnehus, Kystvej, 9280 Storvorde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945919